Andelsboligforeningen Kyndby Huse

Ejendomskontoret • Kyndbyvej 82A • 3630 Jægerspris
 
Vedligeholdelse af andelsboligen:

Som andelshaver er man forpligtiget til selv at vedligeholde sin andelsbolig. Rigtig mange gør et stort og flot stykke arbejde med dette, men vi ser og fornemmer indimellem at nogle kan være i tvivl om hvilke områder man som andelshaver selv står for.

I Beboermappen finder du siden Vedligeholdelse hvor der er en fin oversigt over, hvad du som andelshaver skal vedligeholde.
 
Det kan også betale sig at tage et kig i Andelsboligforeningens vedtægter § 10, 11 og 23.
 
Her et par eksempler:
  • Alle tagrender og nedløbsrør efterses og renses (anbefales at gøre dette én årligt).
  • Sandfang i tag-nedløbskloakker renses.
  • Lyskasser renses op.
  • Træværk males hvert 5 år.
  • Skævtliggende tagsten lægges på plads.
  • Hækken skal fremstå velholdt og skal klippes 1-2 gange om året.
  • Hvis udskiftning af vinduer skyldes dårlig vedligeholdelse, sker det på andelshavers regning. 
  • Ligeledes vil Andelsboligforeningen forbeholde sig ret til at foretage oprensning af lyskasser og rensning af tagrender for andelshavers regning.
  • Undgå plastmaling i betonbaghuse, da der er en tendens til, at det lukker fugten inde, således at der dannes skimmelsvamp.
  • Angående varmeforbrug: Tjek termostat på varmvandsbeholderen, den sidder lige under varmtvandsbeholderen og ligner termostat der sidder på radiatoren - den kan med fordel stå på 2,5 – ikke højere.
Ovenstående er naturligvis ikke alt, det er kun eksempler på hvad der er andelshavers vedligeholdelse pligt.
 
Venlig hilsen

Bestyrelsen
 
 

Kontakt os

Andelsboligforeningen Kyndby Huse
Kyndbyvej 82A
3630  Jægerpris
Telefon: 23 90 80 90
E-mail: bestyrelse@abfkh.dk

Copyrights

© 2013 - All rights reserved
Photos by shutterstock.com
site created and hosted by wkh.dk
Luk