Ombygning og forandring i husene

 
Følgende regler og retningslinjer gælder ved ombygning, tilbygning og forandring af din bolig med tilhørende udendørsarealer, garager, carporte, skure m.v.

Ombygning/tilbygning/forandring af din bolig skal ske i overensstemmelse med foreningens vedtægter – se uddrag nedenfor – generalforsamlingens beslutninger samt den for byen gældende Lokalplan nr. 025

Bemærk, at du ved større udvendige, fysiske ændringer af din bolig har pligt til at følge Regler om nabohøring AB Kyndby Huse. Ved byggeri/ombygning, der strækker sig over mere end 8 uger, skal du tillige lave en skriftlig aftale med de nærmeste naboer vedrørende afviklingen af arbejdet. En kopi heraf skal være bestyrelsen i hænde inden arbejdets begyndelse. 

Hvis dit byggeri kræver offentlig godkendelse, må du ikke påbegynde dit byggeri før det er godkendt af offentlig en myndighed. Bestyrelsen skal have en kopi af byggetilladelsen. Al ombygning/tilbygning og forandring skal desuden følge gældende lovgivning på området, bygningsreglementer samt kommunens gældende regler.

El-, vand- og VVS-installationer skal udføres af autoriseret installatør. Ved salg af andelen stilles krav om dokumentation for dette. Læs mere herom under ”Huse salg/køb/fremleje” Hvis du vil sælge din andel.

Der må ikke ske forringelse eller skade på andelsboligforeningens ejendom, hverken under ombygning eller under brug. Al fremtidigt vedligehold og renovering påhviler andelshaveren. I fald det bliver nødvendigt, påhviler det andelshaveren at dække alle udgifter til at føre andelen tilbage til oprindelig stand.

Ved salg af andelen vil værdien af byggeri/ombygning blive vurderet af andelsforeningens vurderingsmand.
 
Ved efterisolering skal man efterleve de rigtige metoder, det er vigtigt for at undgå kondens, fugt og svamp. Andelshaver vil kunne holdes ansvarlig ved eventuelle skader opstået pga. fejlagtig udført isolering.
 
Ved opførelse af skorsten skal ibrugtagningstilladelse fra skorstensfejer sendes til bestyrelsen, inden skorstenen tages i brug. Bemærk, at lokalplanen også indeholder bestemmelser omkring skorstene, hvilke bestemmelser skal overholdes.
Uddrag af foreningens vedtægter:

Forandringer - § 11:
Andelshaverne er berettiget til at foretage forandringer i boligen, jf. stk. 2.

Stk. 2. Enhver forandring af boligen og byggeri i tilhørende have skal udføres i henhold til gældende bygningsreglement samt gældende lokalplan. Foreningen er ikke ansvarlig for forandringer, ansvaret påhviler alene den enkelte andelshaver.

Stk. 3. Forandringer skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen og andre offentlige forskrifter.

Stk. 4. Hvis der er foretaget forandringer af boligen og byggeri i tilhørende have jf. stk. 2., som ikke er i overensstemmelse med stk. 2., kan andelshaver blive pålagt at reetablere inden for en af bestyrelsen angivet frist. Overholdes dette ikke, kan arbejdet udføres for andelshavers regning.

Stk. 5. Ved ombygning, tilbygning og renovering etc. der strækker sig over mere end 8 uger, skal der laves en skriftlig aftale med de nærmeste naboer vedr. afvikling af arbejdet. (kopi skal være bestyrelsen i hænde inden arbejdets begyndelse).



Hvis du er i tvivl, så kontakt bestyrelsen, enten i kontortiden eller ring til foreningens mobiltelefon 40 35 36 30 - husk at lægge besked, så vi kan ringe tilbage.

Kontakt os

Andelsboligforeningen Kyndby Huse
Kyndbyvej 82A
3630  Jægerpris
Telefon: 23 90 80 90
E-mail: bestyrelse@abfkh.dk

Copyrights

© 2013 - All rights reserved
Photos by shutterstock.com
site created and hosted by wkh.dk
Luk