Fakta om anvendelse af fyrværkeri

Smukt ser det ud, men der er lige et par fakta fra politiet og sikkerhedsstyrelsen der er gode at sætte sig ind i, inden du smutter ud og fyre fyrværkeri af i Kyndby huse og omegn.

– Det er kun tilladt for privatpersoner at fyre fyrværkeri af fra den 27. december til og med den 1. januar.

– Det er kun tilladt at købe fyrværkeri fra den 15. december til 31. december.

– Hvis du fyrer fyrværkeri af uden for de tilladte datoer, kan det straffes med bøde på minimum 500 kroner og op til flere tusinde kroner. Bødestørrelsen fastsættes i politikredsen, og takseres ofte i størrelsesordenen omkring 1000 kroner.

– Affyring af ulovligt knaldfyrværkeri, som krysantemumbomber, strygere og kanonslag, udløser ligeledes bøder, uanset hvilken dato det bliver affyret.

De 5 fyrværkeri råd:

1. Brug altid beskyttelsesbriller.

2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri

3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.

4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

5. Gå aldrig tilbage til en fuser.

Godkendt fyrværkeri:

Fyrværkeri skal være mærket med et SIK-nummer eller et CE-mærke. Hvis ikke det har et SIK-nummer eller et CE-mærke, er fyrværkeriet ulovligt, og du må derfor ikke anvende det. Der skal være en brugsanvisning på dansk trykt på fyrværkeriet, som blandt andet viser den afstand du og dine tilskuere skal holde til fyrværkeriet.

Som forbruger må du ikke tage fyrværkeri, du har købt i udlandet med hjem til Danmark, og du må heller ikke via internettet købe fyrværkeri til levering fra udlandet. Det gælder også CE-mærket fyrværkeri.

Du kan undersøge, om dit fyrværkeri er godkendt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. 

Kilder:

Sikkerhedsstyrelsen

www.politi.dk.

 

Kontakt os

Andelsboligforeningen Kyndby Huse
Kyndbyvej 82A
3630  Jægerpris
Telefon: 23 90 80 90
E-mail: bestyrelse@abfkh.dk

Copyrights

© 2013 - All rights reserved
Photos by shutterstock.com
site created and hosted by wkh.dk
Luk